Der er blevet mere opmærksomhed på hvilken positiv virkning meditation kan have på det enkelte menneske. Meditation kan bruges til både - afspænding, afstressning, til at blive bedre til at lytte indad. - til at holde pause fra hverdagen og lukke op for de indre resourcer, tanker og power, samt mærke din fysiske krop. Ved at trække vejret dybt og mærke efter, kan du få kontakt med de tanker og følelser din krop og sjæl indeholder.
Til meditationsaften i Massage-Briksen har vi fokus på BÅDE at få kontakt med vores fysiske krop, spændte muskler OG de tanker og følelser der rumsterer i vores indre. Du lærer nogle værktøjer til brug i dit liv, så du bliver mere bevidst om dig selv, både fysisk og mentalt.
Til dig der ønsker at gå dybere med meditationen, og kombinere meditation og selvudvikling, er det muligt på et lukket hold, hvor der vil være fokus på et hovedemne over 4 måneder. På det første hold i efteråret 2018 vil vi arbejde med emnet ”At få kontakt med min egen bedste ven”. Vi vil kigge på din egen accept og respekt for dig selv. Det vil være en blanding af kort snak om dagens emne og meditative øvelser.
Der er planlagt 4 gange fra september til december. Tilmelding samlet for alle gange. Første gang vil være torsdag den 6. september kl. 19.00-21.00. Max 8 prs. på holdet.